Deltag i Genhør
Vær med til at skabe en stedspecifik kulturoplevelse, der åbner et lydligt vindue til fortidens lokalsamfund. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du eller din organisation har lyst til at opstarte et projekt.
Genhør samarbejder med lokale aktører om at udvikle offentligt tilgængelige lydinstallationer. Samarbejdet tager afsæt i lokale muligheder, behov og stedbundne potentialer og realiseres gennem en fælles indsats.

Medlemskab
Bak op om Genhørs formål. Medlemskabet er gratis og uden binding. Som medlem får du løbende indsigt i de aktuelle projekter og indflydelse på foreningens udvikling ved den årlige generalforsamling.

Kunstner
Arbejder du med lyd og har du lyst til at skabe stedspecifik lydkunst i fællesskab med unge? Drømmer du om at gøre alvor af et lydværk som udforsker og fortolker stedbunden kulturarv? Vi er åbne over for nye idéer, kunstneriske eksperimenter og projektforslag.